Mere Frieserhistorie
Frieseren er en af de ældste europæiske racer. Dens eksistens blev registreret så langt tilbage som 1.000 f.Kr.
Den romerske historiker Tacitus (ca. 56 – 120 e.kr.) registrerede Frieserens eksistens og bemærkede dens værdi, som en allround, kraftfuldt og arbejdsom hest. Han sagde ”hesten syntes at danse i gaderne for folket”. Frieseren nedstammer oprindeligt fra den primitive Skovhest. Men under brugen af Friesere under korstogene i det 16. og 17. århundrede af de Frisiske riddere, blev blodet blandet med heste som andalusiere, Arabere, og Barber.
Oldenburgeren blev grundlagt på Friesere i det 17. århundrede og senere havde den stor indflydelse i grundlæggelsen af Dales ponyer, Shire, Fell Pony, Morgan, og Tennessee Walker.
Frieseren var næsten uddød i begyndelsen af 1900, som et resultat af krydsning, men blev reddet af Anden Verdenskrig. Brændstofpriserne steg gevaldigt, hvilket resulterede i en tilbagevenden til brugen af hestekræfter hos hollandske bønder.
Historien om avlen af Frieseren er en betagende fortælling i sig selv. For fuldt ud at forstå karakteren af den Frisiske hest, skal du forstå baggrunden, hvorfra de kommer fra.
Så tidligt som år 150 nævner romerske historikere Friesernes kavaleri i Brittania nær Hadrians mur.
Det første skriftlige bevis for Friserens eksistens var i 1544, da den tyske kurfyrste Johan Fredrik van Saksen red på sin Frieserhingst til Reichstag i Spiers. Dette tiltrak tilsyneladende en del opmærksomhed, da kejser Karl V genkendte ham på hans hest.
Der findes et berømt tryk fra 1568 af hingsten Phryso, som ejedes af Don Juan af Østrig i Napoli.
Fra gammel tid blev Friseren bl.a. også avlet til travløb. Mod slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af dette århundrede, blev frisere anvendt, primært i Friesland til transport kørsel og væddeløb på korte distancer. Velhavende landmænd kørte til kirke i en ”sjees” trukket af én eller flere Friesere.
I 1526 anvendte den ungarske kong Louis II tunge Friesere, i kampen mod tyrkerne. Dette var ikke den første eller sidste gang, disse majestætiske heste blev brugt i kongelig tjeneste.
Prins George William af Preussen importeret Friesere fra Holland i 1624 og senere, i 1823, startede King William travløb i Leeuwarden, der senere blev kendt som "King´s Golden Whip Day" på grund af præmien, som var en gylden pisk.
I 1870 blev den første frisiske stambog oprettet i Roordahuizen. Den blev kaldt "De Paarden Stamboek."
Frisere var ikke kun kendt i populære sammenhæng. I 1881, var der mere end 700 Friesere ansat i begravelsesforretninger i London alene.
Friserne var velanset, men pludselig var det hele ved at slutte. I 1913 gjorde den hollandske stambog en kraftanstrengelse for at bevare Frieseren. Der var kun tre godkendte Frieserhingste tilbage i verden. Frieserblodet var blevet spredt ud og brugt i skabelsen af andre racer, såsom Oldenburger osv.
I 1918, registrerede man i holland den sidste brune Frieser hoppe, derfor sluttede den tilladte kastanje faktor for racen. Gennem historien er den frisiske hest blevet brugt i krige og cirkusser, på gårde og til travløb, og nu for fornøjelsens skyld og til konkurrence.
Da Friseren var nær udryddelse og i 1920 opfordrede de Friesiske avlere til at være meget årvågne med deres avlsprogrammer.
Frieseren er nu en internationalt anerkendt race og har over 100 godkendte hingste på verdensplan, langt de fleste dog i Holland. KFPS er meget omhyggelig med at bevare og helst forbedre racen.
En utrættelig indsats er afsat til yderligere forbedringer i racen. Fremtidens mål er, at avle en alsidig hest egnet til dressur, kørsel og show.
Dog er der én ting, der skal bevares for enhver pris og det er kernen i Friseren selv; ædelheden, kraften, kærligheden og hengivenheden.
Friserens næsten totale udslettelse gav os sundt indblik i, hvad vi var lige ved at miste. Dette blev grundstenen, til det arbejde der gøres den dag i dag for at beholde disse vidunderlige heste.
Endelig kan Frieserne danse igen!