Frieserens historie
For konger og krigsherrer
De senere år har man gjort rigtig meget for, at få målrettet avlen, så man kan vende tilbage til fordums tiders dansende krigshest. I racens storhedstid var det en hest for konger, krigsherrer og adelsmænd.
I landbruget
Skrækkeligt nok var frieseren flere gange ved at forsvinde helt. Bl.a. var det ved at gå helt galt, da bilerne begyndte at dukke frem i gadebilledet. I landbruget kunne man nødtørftigt bruge dem som arbejdsheste og derfor besluttede man i 1913 at blande den tungere Bovenlander ind i avlen, for at klare konkurrencen.
Bønderne var ikke så glade for frieserne, som de påstod dansede for meget foran ploven i stedet for at trække til. En noget uretfærdig bedømmelse skulle man synes, af den ædle hest, men faktisk var der jo nok noget om det. Desværre glemte de helt frieserens historie, dens baggrund og den dybe inderlighed som har kendetegnet frieserens sind og som har været, og stadig er elsket og skattet, som én af de mest elskelige ting ved denne hesterace. På sin vis var det også netop bøndernes brug af den, der gjorde, at der var nogen tilbage i starten af 60’erne.
Redningen
I 60’erne opstod den krise, som blev fatal for mange af de gamle racer. Landbruget blev mekaniseret og havde som sådan ikke meget brug for heste mere. I 1965 stod der godt 500 hopper registreret i stambogen.
Heldigvis fandtes der nogle mennesker i Holland, som mente, at racen burde bevares. De sørgede for, at få opmærksomhed på frieseren. Også fra folk som ikke var vokset op med disse heste og ikke kendte meget til racen.
I 1967 tog den nationale rytter forening, ”De Oorsprong” i Holland initiativ til et korstog, som skulle strække sig igennem den hollandske provins Friesland, for at promovere den friesiske race. Fra den 28. marts til den 1. april drog en parade af frieserelskere igennem Holland. De red på deres frisiske heste fra ”Huis ter Heide” til ”Workum”. Det må have været et syn.
Betydningen af denne parade var uvurderlig og i de næste årtier voksede bestanden af friesere væsentligt. Mange genopdagede racen og i 2007 kunne stambogen tælle 40.000 individer og ca. 7.000 føl årligt
I dag
I dag ser man, særligt i Holland naturligvis, friesere deltage på lige fod med de sportsavlede varmblodsheste i dressurstævner på lavt, mellem og højt plan. Seneste Grand Prix hest i Holland hedder Anders 451 og har i øvrigt også lige i 2009 fået midlertidig godkendelse som avlshingst.
I Danmark vil vi rigtig gerne gøre opmærksom på denne smukke race og også, at man sagtens kan ride dressur på en frieser, og at man sagtens kan komme rigtig langt på dem.
Skrevet af Helle Rosenkrans
Kilde: www.fps-studbook.com